Julie Rose Rahbek

Julie Rose Rahbek, født 1992 i Aarhus, Danmark. Jeg er uddannet fra Glasgow School of Art i 2021, og i dag bor og arbejder jeg i London, England. I min kunstneriske praksis interesserer jeg mig for materialer og de historier, de bærer på. Min fascination ligger i de materialer jeg finder, eller på anden måde vis kommer i mine hænder, i modsætning til det blanke og nye. Min arbejdstilgang er meget intuitiv og næsten udelukkende med fysiske materialer. Jeg finder det spændende hvordan jeg med mine hænder kan manipulere og tilføje til materialer, for at skabe et nyt udtryk og historie. Mine foretrukne medier inkluder vævning, collage og fotografi. 

Udover min egen kunstneriske praksis arbejder jeg også med kuratering af kunstudstillinger samt undervisning i collage. 

I sommeren 2020 og 2021 havde jeg fornøjelsen af at undervise en uge lang collageworkshop på Skolen for Kunst og Design i Aarhus. En workshop for en bred aldersgruppe, med fokus på form og materiale, som kulminerede med en afsluttende udstilling. 

Mellem oktober 2020 til november 2021, organiserede og kuraterede jeg i samarbejde med kunstner og fotograf Mae Mackenzie tre udstillinger (Off Grid1,2,3) beliggende i tre offentlige forladte lokationer i Glasgow, Skotland. Mae og jeg var ansvarlig for at finde lokationerne, promovering og udvælgelse af kunstnere og kunstværker udfra et Open Call. Off Grid blev udviklet som et svar på covid-restriktioner. I mens gallerier og andre kunstinstitutioner var lukket, var det en måde at invitere forskellige kunstnere til at vise deres værker i den fysiske verden. Resultatet var tre unikke udstillinger med over 250 besøgende. 

Found frames 

Mit afgangsprojekt Found Frames 2021 udviklede sig ved at jeg fandt tomme rammer rundt omkring i gaderne. Gader som var delvist tomme i en pandemitid. Disse efterladte metal- og trærammer som tidligere havde været brugt til andre formål som cementforme eller gamle silketryksrammer med spor af tidligere arbejdsprocesser. Jeg transformerede rammerne til væve ved at væve i dem. Jeg efterlod bevidst huller og tomrum i vævningen. Til sidst lod jeg vævningen forblive i væven, og på den måde vendte væven tilbage til at være en ramme, blot nu for det vævede tekstil. 

Konceptet er simpelt, men det endelige udtryk afhænger af rammens størrelse, farve og materiale. I modsætning til traditionel vævning hvor det endelige produkt bliver taget af væven, ser jeg det som en sameksistens mellem rammen og vævning. Et sammenspil imellem det vævede og det fundne objekt, som i sidste ende ikke kan genskabes.