Kunstnere: Henrik Vibskov

Henrik Vibskov (født 5. oktober 1972 i Kjellerup) er en dansk multikunstner, avantgarde modedesigner, musiker, kurator og professor ved Det Danske Design Akademi. Han er uddannet ved Central Saint Martins i London i 2001.

 

I 2021 havde han 20 års jubilæum og har med sine over 40 modekollektioner og utallige udstillinger i ind-og udland, høstet stor international anerkendelse.

 

Vibskov's tilgang til designfaget handler i høj grad om at afsøge alle former for kreativitet uden at lade sig begrænse. Han er bedst kendt for at skabe magiske total universer og hans arbejde rummer derfor, udover design, både kunst, installation, scenografi, kostume-design, performance, video og udstillinger.

 

Han har udstillet verden over på museer såsom; Salone de Mobile i Milano, MoMA i New York, Palais de Tokyo i Paris, The 21st Century Museum of Contemporary Art i Kanazawa og ICA i London. Derudover har han lavet kostume design for flere store balletter og operaer, heriblandt Operahuset i Oslo, Den Svenske National Ballet og Operahuset i Brussel.

Foto: Kirstine Sommer