Cecilia Fiona

Cecilia Fiona (født 1995) begyndte oprindeligt at arbejde med akrylmaling, men har senere tilpasset sig og udviklet en unik teknik til hendes malerier ved at bruge kaninlim, som normalt anvendes som grundlæggende dækning på lærreder. I stedet blander kunstneren håndlavet og naturligt pigment i kaninlimen for at bruge det som maling, hvilket giver hendes værker en halvtransparent, støvet finish og fremhæver deres æteriske kvaliteter. Processen er temperamentsfuld og efterlader spor af tidligere forsøg, "som glemte fortællinger, der dukker op som spøgelser fra fortiden."

Hvert kunstværk males med en lille, tynd pensel – selv de brede strøg og store malerier. Denne omhyggelighed betyder, at hendes arbejde er fyldt med detaljer og komplekse kompositioner, hvor figurer og landskaber flyder sammen og skaber en tilstand af flydende bevægelse og tumult på lærredet, hvilket opløser grænserne mellem kroppe og verden. Hendes malerier er fantastiske skabninger af drømmeagtige landskaber, der giver et glimt ind i en anden verden bag virkeligheden, beboet af væsener, der er en blanding af mennesker, dyr og natur. De udforsker det anspændte forhold mellem disse elementer og antyder nye fantasifulde økosystemer, hvor naturen har handlekraft.

Ved at bruge det mytiske, eller idéen om myten, til at udforske de eksistentielle mysterier i livet skaber Fiona drømmeagtige verdener fulde af kaos og magi, hvor liv og død forekommer samtidig. Betragteren kan måske genkende historien og figurerne, men befinder sig samtidig midt i et mysterium. Hendes malerier blander det virkelige og fiktive og kredser om, hvordan de historier, vi fortæller, former måden, vi opfatter og oplever verden på. Dette følger den kritiske teoretiker Donna Haraways opfordring til behovet for at skabe og visualisere nye fortællinger om mennesket og naturen for at etablere et mere bæredygtigt forhold mellem de to.

Udover hendes vægmalerier og litografier skaber Fiona fritstående, foldbare skærme malet på begge sider. Ved at udvide sit arbejde til det tredimensionelle får betragteren en oplevelse med deres krop såvel som deres syn, hvilket skaber en radikalt anderledes, rummelig og skulpturel oplevelse. Dette har ført til, at kunstneren producerer kostumer lavet af malet jutelærred til forestillinger, der tidligere er blevet opført i forbindelse med skærmene, som en måde at transformere den fysiske krop til det mytiske og opnå en mere nomadisk subjektivitet.

Foto: Frida Ravn